NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
NOTAT åbner med dette nummer for en diskussion om, at kriseramte eurolande kan have bedst af at forlade euroen og devaluere, altså nedskrive deres valuta, så deres eksportvarer bliver billigere for dem, der skal købe.
Vi giver tilmed en opskrift på, hvordan et land skal gøre, når det træder ud, og hvordan eurosamarbej...
Læs mere
I dette nummer af NOTAT kigger vi nærmere på Tyskland. Vi stiller skarpt på, hvordan tyskerne opfatter Europa og sin egen rolle heri.
Økonom Jesper Jespersen påpeger i bladet, at euroen var en fejlkonstruktion - den har medført, at Tyskland i dag er blevet mere dominerende end nogensinde.
Er EU ved at blive e...
Læs mere
Poul Nyrup erklærede i år 2000, at euroen ville være en forsikring mod spekulation, men dette viste sig ikke helt at holde stik. I dette nummer kan du læse om Tysklands visioner for løsningen på krisen gennem strammere EU-regulering af økonomien, om Spaniens store økonomiske problemer.
Nummeret giver en god indgang ti...
Læs mere
ANALYSE. EU blev i 2004 udvidet med ti øst- og centraleuropæiske lande og med yderligere tre relativt fattige øst-lande i 2007 og 2013. Denne udvidelse gjorde med et slag EU-landene meget mere ulige og forskellige med hensyn til indkomstniveau og velfærdssystemer.
Den gennemsnitlige indkomst i Øst...
Læs mere
I dag benyttes betegnelsen helt overvejende om obligationer, der er udstedt af EU-institutioner og garanteret af EU-/ euro-medlemslandenes regeringer. For eksempel har den Europæiske Investeringsbank (EIB) og den Europæiske Stabiliseringsmekanisme (ESM) tilsammen en euro-obligationsgæld tæt på € 1.000 mil...
Læs mere
Udviklingen i en række euro-lande efter 2008 har (langt om længe) fået de fleste uafhængige økonomers øjne op for, at EU’s Økonomiske og Monetære Union (ØMUen) i 1999 blev etableret på et forkert grundlag og kom til at omfatte alt for mange lande.
Euro-landene har ikke tilnærmelsesvist en så e...
Læs mere
Euroens fædre har gentagne gange hævdet, at en monetær union ikke kan opløses, uden det får katastrofale økonomiske konsekvenser. Men det er ikke rigtigt. Historien har vist, at valutaunion efter valutaunion er gået i opløsning – og også, at enkelte lande kan træde ud individuelt, hvorefter en eller flere nationa...
Læs mere
Da den anden verdenskrig nærmede sig sin afslutning, indkaldte den amerikanske regering til en international konference i byen Bretton Woods nær den canadiske grænse. Heri deltog de den gang 44 lande, der deltog i krigen sammen med amerikanerne.
Den amerikanske dollar var på det tidspunkt den eneste valuta, hvis værdi...
Læs mere
"De økonomiske "sandheder" vi bliver stillet over for i dag, er funderet i en liberal tænkning, der tillægger de økonomiske markeder større værdi end egentlig politisk styring".
Sådan lød Jesper Jespersens hovedargument for, at den økonomiske udvikling, vi ser...
Læs mere
Af Jesper Jespersens bog »Euroen – Hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?«, fremgår det, at hvis udviklingen i eurozonen får lov at fortsætte som nu, vil det uundgåeligt øge den tyske dominans. Hvorfor?
Det er et af de ufravigelige krav, hvis man har en fælles valuta, at man bliver nø...
Læs mere
Hvis udviklingen i eurozonen får lov at fortsætte som nu, vil det uundgåeligt øge den tyske dominans og øge uligheden i Europa - især mellem nord og syd.
Det siger professor og økonom Jesper Jespersen i et interview med magasinet NOTAT, der netop er udkommet.
Ulighe...
Læs mere
Jesper Jespersen har begået en ny bog om eurokrisens årsager og de mulige veje ud af krisen. Bogen er et opråb til politikerne om handling nu, og et kraftigt og velformuleret indspark i debatten, der bør læses frisk fra trykpressen.
Bogen er beundringsværdigt kort og velformu...
Læs mere
Jesper Jespersen, professor i samfundsøkonomi på RUC og Ph.D i international økonomi fra Det Europæiske Universitet i Firenze, barsler netop nu med bogen »Euroen – hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?« Notat har spurgt ham, hvordan det franske valg vil påvirke euroens fremtid.
»Valget a...
Læs mere
Jesper Jespersen, professor i samfundsøkonomi på RUC og Ph.D i international økonomi fra Det Europæiske Universitet i Firenze, har netop udgivet bogen "Euroen - hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre?".
NOTAT har spurgt ham, hvordan det franske præsidentvalg vil påvirke...
Læs mere
En lang række navnkundige økonomer og kommentatorer – fra valutaspekulanten George Soros, til cheføkonom Martin Wolf i avisen Financial Times – er enige om, hvad der er galt:
En fælles valuta, men 16 forskellige finanspolitikker og ingen fælles kassebeholdning af betydning, j...
Læs mere
En lang række navnkundige økonomer og kommentatorer – fra valutaspekulanten George Soros, til cheføkonom Martin Wolf i avisen Financial Times – er enige om, hvad der er galt:
En fælles valuta, men 16 forskellige finanspolitikker og ingen fælles kassebeholdning af betydning, j...
Læs mere
En lang række navnkundige økonomer og kommentatorer – fra valutaspekulanten George Soros, til cheføkonom Martin Wolf i avisen Financial Times – er enige om, hvad der er galt:
En fælles valuta, men 16 forskellige finanspolitikker og ingen fælles kassebeholdning af betydning, j...
Læs mere
Opblødningen af stabilitets- og vækstpagten i 2005 var et trin i den rigtige retning, men det var ikke nok.
»Spændetrøjen er der stadigvæk. Så snart et land nærmer sig den tilladte underskudsgrænse, bliver der slået på gong-gongen og så retter man sig ind,« siger Jesper Jespersen, professor i økon...
Læs mere
.
I forlængelse af den finansielle og økonomiske krise venter ikke kun arbejdsløshed og lavere indkomster som vil ramme brancher, virksomheder og ansatte på forskellig vis. Krisen vil også få konsekvenser på nationaløkonomisk niveau.
I Island gik det hurtigt. Her blev finanskrisen umidde...
Læs mere
Ja til euroen (og nej til kronen) indebærer at Danmark deltager fuldt ud i det som kaldes for ØMU’ens tredje fase.
Nej til euroen (og ja til kronen) indebærer ”business as usual”, det vil sige den politik som Danmark har ført siden euroen blev indført elektronisk i 1999, og som mønter o...
Læs mere